Vor kunde havde brug for en løsning til limning og samling af emner: På 3 ens transportører føres 3 forskellige slags emner ind i robotcellen hvor de enkeltvis håndteres af en pick and place robot. Robotværktøjet opsamler emnerne og placerer dem på montagestedet i programmeret sekvens, hvor en anden scare robot påfører en 2 komponent lim og i perfekt samarbejde med den første robot, samler 3 limede emner til en enhed som placeres på en transportør, der fører emnet ud af robotcellen hvorefter processen starter forfra. Robotcellen er omhegnet af en sikkerhedsafskærmning udført i aluminiumsprofiler
Kunden havde brug for at gå fra manuel montage til en automatiseret produktion af et meget lille emne med mange og komplicerede bearbejdninger. Vi løste opgaven ved at udvikle en maskine med den funktion, at samle 7 komponenter til ét bearbejdet emne ved hjælp af: en robot, cirkulære vibratorer, lineære vibratorer, pick and place enheder, visionudstyr samt en testgade med 6 stationer og flere rundborde – alt i et glidende flow med et slutresultat med stor akkuratesse.
Fremstillingen af rundbordsautomaten var en særlig interessant opgave fordi der indgår en hel del elementer og processer som skal koordineres til en enhed. Automaten er opdelt i 4 arbejdsstationer hvor en montør manuelt placerer et emne i station 1. Når operatøren bevæger sig ud af lysgitterområdet trykkes på ”Start” på rundbordsautomatens front og bordet takter en station frem. I station 2 sørger et transportbånd for endnu et emne køres frem til montering af en servo-styret pick and place enhed – bordet takter frem til station 3, hvor det sidste emne fremkommer via en cirkulær føder og igen med en servostyret pick and place enhed monteres. Til slut takter bordet til station 4 til manuel afmontering samt visuel kontrol.
Motortesteren udfører en elektronisk test af en motor. Motoren er placeret på en palette på en palettebane som transporterer motoren ind i maskinen igennem automatiske sikkerhedslåger. Inde i maskinen løftes paletten fri af palettebanen og et topfikstur konnektes til motoren – nu kan de forskellige test fortages. Når motoren er blevet godkendt i test, transporteres den ud igennem en sikkerhedslåge og en ny motor kører frem hvorefter processen gentages.
Denne ultralydsvejser sammenføjer to plastikkomponenter og indgår i en linje til elektronik fremstilling. Emnet er placeret på en pallette som kører på en palettebane – denne palettebane transporterer emnet ind i maskinen gennem automatiske sikkerhedslåger. Inde i maskinen løftes paletten fri af banen og en ultralydsenhed med et blockhorn svejser nu de to plastik- komponenter sammen. De godkendte svejseparametre sendes nu til en sql database og det færdigsvejste emne transporteres ud igennem en sikkerhedslåge og et ny emne kører frem til svejsning.
Udviklingen af robotløsninger er ofte en kompleks proces der involverer adskillige komponenter.
Vi guider dig fra start til slut.
Vi designer montageautomater til kunder i ind- og udland. Vi benytter os af mange forskellige metoder når vi producerer løsninger til forarbejdning af produkter.
Vi fremstiller maskiner der vha. eksempelvis ultralyd eller vandstråle-skæring udfører opgaver efter kundespecifikke ønsker.
Som maskinbyggere har vi mange års erfaring i at designe og udvikle specialmaskiner hvortil vi har opbygget en base af systemer til at indgå i.
Vi kan med fornøjelse præsentere vort store program i aluminiumsprofiler og tilbehør hvis fulde sortiment kan ses ved at trykke på nedenstående link.
Passion driven engineering
Tlf.: 41 82 58 15
Mail: msh@unimec.dk
Tlf.: 21 13 91 90
Mail: ltm@unimec.dk
Tlf.: 21 13 87 85
Mail: hla@unimec.dk